Pålidelig logistik til webshoppen Surisuri

Case

Blue Water forstår hvad, der er vigtigt for min forretning, og det betyder meget

Maja Kim, webshopejer, Surisuri

Hos webshoppen Surisuri er det vigtigt, at varerne ankommer tidligt på dagen, så kunderne kan modtage dem dagen efter bestilling. Surisuri er en webshop, som forhandler koreanske hudplejeprodukter produceret i Sydkorea. Webshoppen blev etableret af Maja Kim i 2017. Lageret startede hjemme på børneværelset, og siden har Surisuri oplevet stor vækst og befinder sig i dag i større lagerlokaler i Esbjerg.

I takt med webshoppens vækst og mulighederne for større lagerbeholdning, har fragtbehovet også ændret sig. De større lagerlokaler og den øgede efterspørgsel har gjort det muligt at hente større mængder varer hjem ad gangen, og det er blevet nemmere at planlægge indkøbene fra Sydkorea. Med det ændrede fragtbehov, opstod der også en anledning til at afsøge markedet for fragtleverandører, som kunne imødekomme webshoppen Surisuris behov bedre.

Konkurrencedygtige priser

For Surisuri var både pris og service afgørende faktorer i valget af samarbejdspartner. Webshopejer Maja Kim oplevede, at hun havde svært ved at opnå konkurrencedygtige fragtpriser på grund af hendes forretningsstørrelse. Samtidig oplevede hun fragtmarkedet som uigennemsigtigt, og hun søgte derfor en fragtpartner, der kunne tilbyde hjælp og rådgivning for at finde de optimale løsninger til hendes webshop.

Da valget faldt på Blue Water, var de konkurrencedygtige priser og det høje serviceniveau netop det, der gjorde udfaldet, fortæller Maja Kim, indehaver af webshoppen:

I forhold til tidligere udbydere kunne jeg se, at Blue Waters løsninger er mere konkurrencedygtige, hvilket var en af grundene til at valget faldt på Blue Water. Jeg synes, at serviceniveauet har været højt hele vejen igennem, og alt hvad Blue Water har lovet, det har de kunne holde

Vil du tale med vores ekspert?

Lad os finde en løsning, der fungerer for dig.

Optimering af varemodtagelse gav øget effektivitet

Når man driver en webshop, er leveringssikkerhed vigtigt – både det, at man kan stole på, at varerne kommer på lager som planlagt, og at ordrerne leveres til kunderne hurtigst muligt. Maja Kim oplevede ofte, at hun og hendes medarbejdere måtte vente til langt op ad dagen på, at de bestilte varer ankom til lageret. Det resulterede i ineffektive arbejdsgange og et ujævnt arbejdspres for medarbejderne, når enkelte varer til de ordrer, der skulle pakkes, manglede. Siden samarbejdet blev indgået med Blue Water, er denne udfordring blevet løst, fortæller Maja Kim:

En af de største forbedringer er, at vi nu kan regne med at få vores varer leveret om morgenen. Det er egentlig en lille ting, men det har en stor betydning for en virksomhed som vores, hvor vi er afhængige af at modtage varerne for at kunne sende vores pakker videre til vores kunder. Blue Water forstår hvad, der er vigtigt for min forretning, og det betyder meget

God dialog og vejledning

Udover den øgede effektivitet, som de nye leveringstidspunkter har skabt, oplever Maja Kim også en god dialog og vejledning, som er meget værdifuld for en virksomhed som Surisuri.

Jeg har oplevet en super god dialog og vejledning fra mine faste kontaktpersoner ved Blue Water. De er altid nemme at komme i kontakt med, og jeg oplever altid hurtigt svar. Det er en stor hjælp når man ikke selv har erfaring indenfor shipping.

Om Surisuri

Indehaver af Surisuri Maja Kim har baseret sin forretning på den sydkoreanske tendens K-beauty. Produkterne er effektive, ofte målrettet et specifikt problem og baseret på naturlige urter, planter og grøntsager. Ingredienser som vi normalt ikke finder hudpleje.

Maja Kim, webshopejer, Surisuri

Har du nogen spørgsmål?

Lad os finde den bedste og mest skræddersyede løsning til dig.

Din forespørgsel bliver sendt direkte til en af vores eksperter, så du er sikker på at få et hurtigt svar.