Dano Mast

Case

Blue Water kender os rigtig godt! Vi føler os meget trygge ved, at de varetager transporten

Birthe Nielsen, salgschef hos Dano Mast

Dano Mast producerer glasfiberprodukter som belysningsmaster, bomme samt internet- og signalmaster, men det primære produkt er flagstænger af glasfiber på 4-12 meter. De lange flagstænger har ofte skabt udfordringer for fragtleverandører, da de ikke passer ind på en standard palleplads og ikke kan tåle at blive stødt. For Dano Mast er det derfor vigtigt, at stængerne håndteres korrekt, og at der er en fast kontaktperson, som kender deres produkt og transportbehov.

Høj leveringssikkerhed

Når man driver en virksomhed, som eksporterer til kunder og forhandlere i store dele af Europa, vægtes leveringssikkerhed højt. For Dano Mast er det vigtigt at kunne stole på, at produkterne bliver afhentet og leveret som aftalt, og naturligvis uden skader og fejl. Flagstængerne er relativt skrøbelige at transportere, der kan ikke stables noget ovenpå og grundet flagstængernes længde, kræver det flere mand at læsse. Det forudsætter en høj involvering og kendskab til produktets dimensioner at håndtere flagstængerne korrekt og undgå skader.

Dano Mast har brugt Blue Water som fragtleverandør i store dele af det europæiske marked gennem mange år. Det langvarige samarbejde har givet Dano Mast en samarbejdspartner, som kender deres produkter og fragtbehov, samt har stort erfaring og ekspertise i at kunne transportere glasfiberprodukterne korrekt.  

Chaufførerne kommer altid i bestemte tidsrum, og produkterne leveres selvfølgelig også på de aftalte dage. Vi har været kunder hos Blue Water så længe, at vi tager leveringssikkerhed for givet, og det samme gælder vigtigheden af, at produkterne kommer frem i hel tilstand.
Birthe Nielsen, salgschef hos Dano Mast

Vil du tale med vores ekspert?

Lad os finde en løsning, der fungerer for dig.

Personlig service og fast kontaktperson

Dano Mast har gennem det langvarige samarbejde opbygget en tæt relation med Blue Water. ”Vi har en god løbende kontakt, fordi vi har én kontaktperson, som sørger for at formidle vores behov videre til speditørerne og chauffører, hvilket jeg synes er vigtigt.” siger Birthe Nielsen, salgschef hos Dano Mast. 

Med en fast kontaktperson opnås et tættere samarbejde, en stærkere relation, samt et større kendskab til virksomheden og deres transportbehov. For Dano Mast betyder det, at de altid ved hvem, de skal kontakte, når der er behov for vejledning og med et direkte telefonnummer, er der ingen kø eller ventetid.

Fordi produkterne er skrøbelige at transportere og ikke passer ind i ethvert trailerlæs, er det en betydelig fordel, at Blue Water gennem det langvarige samarbejde har opnået en stor forståelse af håndtering af produkterne, ved hvor det kan gå galt og hvor meget plads, der skal være i lastbilerne for, at de kan håndteres på den mest optimale måde. 

Blue Water kender os rigtig godt! Vi føler os trygge ved, at de varetager transporten, for så sker der sjældent fejl i forhold til, at der skal være plads til vores produkter på bilen, det kan godt være et problem hvis vognmanden ikke kender os.
Birthe Nielsen, salgschef hos Dano Mast

Om Dano Mast

Dano Mast er en dansk virksomhed, som producerer og eksporterer glasfiberflagstænger til store dele af Europa. Virksomheden har eksisteret siden starten af 1960’erne og er i dag den eneste producent af glasfiberstænger på det danske marked. 

Har du nogen spørgsmål?

Lad os finde den bedste løsning til dig.

Din forespørgsel bliver sendt direkte til en af vores eksperter, så du er sikker på at få et hurtigt svar.