Sådan sparer Danitech op til 85 % i deres CO2-udledning

Case

Grunden til, at vi skiftede til Blue Water, var grøn omstilling. De regnede ud, at vi kunne reducere vores CO2-udledning med 75 - 85 % ved at skifte fra vej til bane på vores rute fra Norditalien

Birgitte Knudsen, Purchase & Freight Coordinator hos Danitech.

Teknologivirksomheden Danitech har et slogan: ”Morgendagens maskiner udvikles her”.

Når virksomheden udvikler, integrerer og producerer maskinteknik til maskinfabrikanter rundt omkring i Europa, har de nemlig et skarpt fokus på fremtiden. 

Ligesom bilerne ude på vejene skifter fra at køre på fossilt brændstof til el, er der også sket en udvikling i produktionen af maskiner. Danitech oplever en stigende efterspørgsel på elektriske drivlinjer, der er integreret med arbejdshydraulikken og telematikken (IoT), når de skal udvikle mobile maskiner.

Det gælder f.eks. de fejemaskiner, der kører rundt i mange offentlige parker. Den elektriske drivlinje styrer fremdriften. Hydraulikken roterer kostehovederne. Telematikken sender data til ejeren, hvilket sikrer optimal service og digital overvågning. Og det er her, Danitechs unikke ekspertise kommer på banen – de er nemlig specialiserede i at integrere de forskellige delsystemer.

Et stigende fokus på bæredygtighed 

Danitech er også specialiseret i at udvikle maskinkomponenter til genbrugs- og affaldshåndteringsbranchen. Til dem har virksomheden bl.a. udviklet et intelligent hydraulik- og telematiksystem, der nøjagtigt angiver, hvornår affaldskomprimatorer og ballepressere skal tømmes. Det sparer kunderne penge og reducerer unødvendige transportomkostninger.

”Da det er dyrt og ressourcekrævende at sende lastbiler ud for at tømme halvfyldte affaldskomprimatorer, udviklede vi et system, der fortæller, når maskinen skal tømmes. Det er godt for alle parter, for kunden sparer penge, og man har ikke så mange lastbiler, der kører unødvendigt ude på landevejene,” Rasmus Iversen, Head of Business Development & Marketing hos Danitech.

Virksomheden har også bygget en selvforsynende produktionshal, og de bæredygtige tiltag er generelt gennemsyrende for deres måde at drive forretning på. Derfor var det en no-brainer for virksomheden, at deres transport også skulle have et skub i den retning. 

Læs mere om vores transportløsninger med reduceret udledning

Vil du tale med vores ekspert?

Lad os finde en løsning, der fungerer for dig.

Banebrydende besparelser 

Størstedelen af Danitechs transportbehov omfatter import af maskinkomponenter til Danmark fra Norditalien, og det var her, virksomheden gerne ville optimere deres logistikkæde. Blue Waters eksperter lavede derfor en udregning på, hvad de kunne spare i CO2-udledning ved at skifte fra vej til bane fra Italien til Padborg, hvorfra godset køres til produktionen i Haderslev.

”Grunden til, at vi skiftede til Blue Water, var grøn omstilling. De regnede ud, at vi kunne reducere vores CO2-udledning med 75 - 85 % ved at skifte fra vej til bane på vores rute fra Norditalien,” Birgitte Knudsen, Purchase & Freight Coordinator hos Danitech.

Bekymringerne er forsvundet

Men hvordan er det nu med den banekørsel? Kan man stole på, at tingene når frem? Den bekymring havde de også hos Danitech – men den forsvandt heldigvis hurtigt.

”Den største udfordring er jo, at hvis der sker et eller andet på banen, så kan der godt komme nogle forsinkelser. Og man kan ikke bare lige få sit gods trukket ud og fragtet via for eksempel vej. Men siden januar har vi kun oplevet forsinkelser to måske tre gange. Vi har virkelig været bange for, at det skulle blive en udfordring, men det har vi ikke oplevet”, Birgitte Knudsen.

Udover skiftet af transportform havde Danitech havde også sine indvendinger mod at skifte til Blue Water. De var egentlig tilfredse med deres eksisterende logistikpartner.

”Jeg havde flere bekymringer i starten. Kommer tingene nu til tiden? Ved de, hvem de skal gå til, hvis der er et eller andet? Men Anders, der sidder i Blue Waters Italiens-afdeling, snakker italiensk. Det gør bare, at dialogen er nemmere, og jeg fornemmer også, at vores leverandører har haft en positiv oplevelse af skiftet,” Birgitte Knudsen.

Birgitte uddyber, at den mest mærkbare forskel siden skiftet har været forbedret kundeservice og mere konkurrencedygtige priser. Hun modtager løbende opdateringer fra Italien, hvilket holder hende informeret og forberedt på eventuelle forsinkelser. 

Et godt samarbejde tilsat stærke relationer

Hvis Danitech skulle anbefale Blue Water til andre, ville de ifølge Birgitte have fokus på kundeservicen, fagligheden og den gode relation.

”Som kunde er vi i centrum – det føler jeg i hvert fald, når vi er nogen steder. For eksempel til et Blue Water-arrangement, jeg var til for nylig. Vi bliver inviteret til spændende foredrag, og det giver god mening for vores samarbejde,” siger Birgitte Knudsen.

Danitech og Blue Water har som virksomheder flere ting tilfælles. Begge er familieforetagerne med en stærk lokal forankring, hvor lokale initiativer – og især sport – bliver prioriteret og støttet. De fælles synergier tilsat en god kemi var nogle af de byggesten, der sikrede etableringen af det stærke og tillidsbaserede samarbejde, som vi ser frem til at bygge videre på.

Om Danitech

Danitech A/S er en førende producent og systemintegrator specialiseret i hydraulik, elektriske drivlinjer og telematik (IoT). Virksomheden beskæftiger ca. 110 medarbejdere.

De har datterselskaber i Danmark og Holland og eksporterer deres produkter til lande som Tyskland, Sverige, Finland, Polen, Storbritannien, Irland, Australien m.fl.

Har du nogen spørgsmål?

Lad os finde den bedste løsning til dig.

Din forespørgsel bliver sendt direkte til en af vores eksperter, så du er sikker på at få et hurtigt svar.