Betingelser for søfragt

Her finder du Blue Waters generelle betingelser og et udvalg af gældende love inden for transport- og shippingindustrien

Find gældende betingelser for søfragt

Få adgang til love og bestemmelser, hvor som helst og når som helst. De fleste kan downloades som PDF filer.

Grundlaget for ensartede og internationale regler for transport af gods til søs blev lagt tilbage i 1924 med vedtagelse af Haag-reglerne.

Disse er senere videreudviklet i 1968 som Haag-Visby Rules, der i dag anses for det mest anvendte lovgrundlag for verdens vigtigste handels- og søfartsnationer. En senere modernisering og skærpelse af redernes ansvar er blevet forsøgt med en FN-vedtagelse i 1978 af Hamburg-reglerne, men disse er kun tiltrådt af få lande.

Det seneste forsøg er gjort med Rotterdam-konventionen fra 2008, som nu åbner for endnu et udvidet rederansvar og ikke mindst muligheden for aftaler om multimodale transportløsninger, hvori søtransport indgår.

Man håber på stor opbakning til disse nye regler bl.a. fra en vigtig nation som U.S.A. De fleste lande har indarbejdet elementer, i større eller mindre omfang, fra disse forskellige konventioner i egne lovkomplekser, så enhver uoverensstemmelse tager udgangspunkt i de pågældende landes tiltrædelse eller manglende tiltrædelse af de forskellige lovregler.

Søloven

Søloven (gældende for Danmark)

Sølovens regler tager udgangspunkt i Haag-Visby-konventionen fra 1968, som blev tiltrådt af Danmark den 20. november 1975. Danmark har ikke tiltrådt den seneste konvention - Hamburg-konventionen fra 1978 - men reglerne er indarbejdet i den nugældende sølov, i det omfang dette er muligt af hensyn til Haag-Visby- konventionen.

Vi henviser specielt til søloven kap. 13+14 vedrørende godsansvar.

Afsnit 4: Aftaler

  • Kapitel 13: Om stykgodstransport §251-§320

  • Kapitel 14: Om befragtning af skib §321-§400

FN's generalforsamling vedtog den 11. december 2008 en ny søtransport-konvention, som forventes at blive ratificeret af de vigtigste handels- og søfartsnationer, og som også inden for overskuelig tid vil modernisere Den Danske Sølov's kapitel 13 om såkaldt stykgodstransport.

De væsentlige forskelle fra tidligere internationale søkonventioner er en forbedret retsstilling for ladningsejerne og en forhøjet erstatningsbegrænsning, og så lægger reglerne op til en forlænget varetægtsperiode, som med søtransport som primær-ydelse kan udvides til en multimodal aftale, der inkluderer både for- og eftertransport med andre transportmidler.

Rederiernes ansvar er skærpet og ansvarsfritagelse ved fejlnavigering er fjernet af lovteksten.

Rotterdam reglerne

Hamburg-reglerne blev søsat i 1978 på foranledning af mange udviklingslande, som gerne så en skærpelse af rederiernes ansvar og en styrkelse af transportkøbernes interesser. Heri lå især en udvidelse af rederiernes ansvar lige fra godsmodtagelse helt ind til godsudlevering, d.v.s. et brud med det gamle tackle to tackle-princip (fra skibsside til skibsside).

Det lykkedes ikke at opnå den store opbakning fra de vigtigste handelsnationer, og i Danmark blev Hamburg-reglerne blot brugt til mindre korrektioner i den nationale sølov.

Hamburg reglerne

Haag-Visby reglerne var i 1968 et forsøg på at forbedre ladningsejernes stilling i forhold til rederierne, og reglerne fik med tiden stor opbakning i bl.a. Europa. Med en uheldig undtagelse i form af U.S.A. er Haag-Visby i dag nok det meste udbredte søretslige grundlag blandt de vigtigste handels- og transportlande. Med en tillægsprotokol blev SDR (Special Drawing Rigths) introduceret i 1978, og denne kunstige valuta er i dag beregningsgrundlag for skadeserstatning ikke kun på søtransport men også for de andre transportformer.

Haag-Visby reglerne

Indtil 1924 skrev rederierne sig ud af al ansvar på konnossementer og certepartier, så Haag-reglerne var en nyskabelse, der trods alt - i et begrænset omfang - tilgodeså ejerne, der havde gods ombord på skibene..

Haag reglerne