Vi skaber de grønne løsninger sammen
Sammen med vores kunder skal vi efterspørge de teknologiske løsninger, der kan sætte skub i branchen
Kenni Sander Holmgaard, Business Development Manager, Energy, Ports & Projects, på Blue Waters terminal i Esbjerg.
Siden 1990’erne, hvor vindindustrien for alvor begyndte at tage fart, er kravene til eksempelvis transport og håndtering af vindmøller avanceret. Størrelsen på vindkomponenter har fået vokseværk, efterspørgslen er eksploderet, og parkerne vokser både onshore og offshore.
Derfor er Blue Waters mest vækstende forretningsområde i dag indenfor Energy, Ports & Projects. Gennem særligt det sidste årti har enorme, globale logistikprojekter fyldt ordrebogen hos Blue Water.
”Vi kigger ind i mange nye teknologier indenfor vedvarende energi, og det globale ønske om at fremme udviklingen gør, at vi finder løsninger sammen. Vores mange års projekterfaring fra hele verden har sikret os stor viden, og den viden kan vi spejle i de nye teknologier. Derfor vælger mange kunder os som partner på de grønnere logistikløsninger”, siger Kenni Sander Holmgaard, Business Development Manager, Energy, Ports & Projects, Blue Water.
Blue Water går grønnere
Hos Blue Water har vi brugt de seneste par år på at omlægge strategien til en mere bæredygtig retning, og vi har skabt nye stillinger for at sikre udvikling og grønnere vækst. Kunder kan få beregnet CO2-data fra transporter, så det bliver nemmere at effektivisere med mål om reduktion eller kompensation.
”Vi repræsenterer en industri, der har et stort klimaansvar på grund af den udledning, der opstår, når vi løser vores kunders transport og logistik. Derfor spiller vi en afgørende rolle i at bidrage til den grønne omstilling og udvikling for en bæredygtig fremtid. Sammen med vores kunder skal vi efterspørge de teknologiske løsninger, der kan sætte skub i at forandre branchen”, forklarer Anders Maul, Regional Director, Energy, Ports & Projects, Blue Water.
Med massive, globale investeringer i terminaler, udstyr og medarbejdere til at håndtere væksten indenfor vind, sol og PtX er Blue Water klar til at imødekomme den øgede efterspørgsel på logistik til vedvarende energiløsninger verden over. I dag besidder virksomheden unik ekspertise, global knowhow og dybt specialiserede medarbejdere indenfor et nichepræget felt, når det kommer til denne type transport og logistik.
Opsamling og lagring af CO2 i Nordsøen
Især Project Greensand, der danner rammen om et yderst innovativ Carbon Capture & Storage-projekt i Nordsøen, er med til at demonstrere Blue Waters kompetencer. For at realisere permanent lagring af CO2 i Nordsøens nedlagte oliefelter, løser Blue Water transporten af CO2 under krav, der aldrig er set eller mødt før.
”Vores rolle i Project Greensand er et bevis på vores mangeårige erfaring og evne til at tilpasse os en branche i forandring. Vores teams indenfor beregning, ingeniørvidenskab, stevedoring og projektledelse viser, hvordan vi formår at skræddersy en pålidelig og gennemtestet løsning, om det så gælder CO2, enorme havvindmøller eller komplette solcelleparker”, afslutter Kenni Sander Holmgaard.
Med hovedkontor i Esbjerg beskæftiger Blue Water i dag over 2000 medarbejdere på mere end 70 globale kontorer. På bag-grund af betydelig vækst har Blue Water de seneste år åbnet Energy, Ports & Projects-kontorer i især Oceanien og Mellemamerika, hvor efterspørgslen efter energiløsninger vokser ligesom i Europa.