Stor logistikkontrakt med ExxonMobil Guyana Limited
Blue Water Shippings datterselskab, Falcon Logistics Inc., har underskrevet 3-årig kontrakt med ExxonMobil Guyana
Kontrakterne dækker skibsagentur og havneoperationer, toldklarering og indenrigstransport i Georgetown og Trinidad.
"Vi er stolte over at vinde disse kontrakter med ExxonMobil Guyana og ivrige efter at skabe jobmuligheder på de guyanske og trinidadiske arbejdsmarkeder. Falcon Logistics Inc. er en 100% Local Content Certified Guyana-ejet virksomhed, og vi er forpligtet til at arbejde sammen med Guyanas regering og vores lokale partnere. Vi vil sikre en ansvarlig udførelse af disse kontrakter, da de vedrører udviklingen af vores lands værdifulde ressourcer," siger Jennifer Falconer, medejer og Senior Vice President i Falcon Logistics Inc.
Støtter udviklingen af den caribiske infrastruktur
Falcon Logistics Inc. vil benytte sig af Blue Waters omfattende erfaring og ekspertise indenfor håndtering af olie- og gastransporter og skibe samt stærke netværk af kontorer over hele verden til at levere forsendelser sikkert og effektivt. Kontrakterne vil generere betydelige fragtmængder og vil yderligere styrke vækst- og udviklingsplaner i hele den caribiske region.
Ud over Georgetown i Guyana har Blue Water allerede flere kontorer i Caribien, herunder Surinam og Trinidad. Virksomheden vokser hurtigt i Nord- og Sydamerika og i resten af verden med mere end 80 kontorer.
"Denne kontrakt afspejler vores engagement i at styrke vores kapacitet og infrastruktur i regionen, som skaber muligheder for lokale guyanere, trinidadiere og surinamere og gør os i stand til at levere løsninger med miljømæssig, social og ledelsesmæssig ansvarlighed i tankerne. Vi er stolte af, at Falcon Logistics Inc. er blevet tildelt denne kontrakt. Det markerer et vigtigt skridt fremad i vores vækststrategi i den globale energisektor. I de sidste par år har vi udvidet vores tilstedeværelse og aktiviteter over hele verden - baseret på vores dedikerede fokus på skræddersyede og effektive logistiktjenester. Og ambitionen er yderligere vækst", siger Brent Patterson, Global Director, Energy, Ports and Projects hos Blue Water.
Blue Waters opkøb af Falcon Logistics Inc.
Blue Water opkøbte i 2022 en andel af Falcon Logistics Inc. Købet er en del af Blue Waters ekspansionsplan i den caribiske region og er et resultat af de to virksomheders fælles værdier og visioner. Falcon Logistics Inc. gennemgår i øjeblikket en navneændring til Blue Water Shipping.