Blue Waters første elev fejrer 50-års jubilæum
Claus Bæk runder 1. juli en helt special milepæl: 50 års ansættelse i Blue Water
Da Claus Bæk som teenager trådte ind ad døren hos Blue Water i sommeren 1973, var han firmaets første elev – og medarbejder nummer fire – på det lille kontor i Esbjerg Lufthavn. Claus Bæk havde helt sikkert ikke forestillet sig, at han ville blive hængende i et halvt århundrede, men sådan blev det. Den ene spændende opgave tog den anden. Opgaverne ændrede sig, og ansvaret voksede i et vekslende miljø af hårdt arbejde og sjove oplevelser.
”Det har været meget spædende. Jeg har haft mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige opgaver, og jeg har derfor nydt at være i Blue Water alle årene. Vi har helt sikkert arbejdet hårdt, men der er også været rigtig mange gode og sjove oplevelser med kolleger og kunder. Jeg har altid følt mig godt tilpas med jobbet og kolle-ger, og gennem alle årene har vi haft en helt særlig kultur og fællesskab i Blue Water, så jeg har aldrig været fri-stet af at søge andre steder hen”, siger Claus Bæk.
Under uddannelsen arbejdede han med transport primært til og fra England fra kontoret i Esbjerg, og som udlært i 1975 rejste han et år til Manchester for at hjælpe med at starte Blue Water-aktiviteter op. I 1981 vendte han tilbage til Manchester og blev chef for kontoret. Efter ni år rejste han retur til Esbjerg og blev sælger. I 2000 blev han chef for udstillingsafdelingen. Det ansvar har han holdt fast i – og har sideløbende været Key Account Manager og chef for Solutions-afdeling.
Har altid værdsat samarbejdet
Det var Blue Waters grundlægger, Kurt Skov, der ansatte Claus Bæk tilbage i 1973, og han har lige siden været godt tilfreds.
”Jeg er glad og stolt over, at jeg ansatte Claus, som altid har været en dygtig, vellidt og hårdtarbejdende kollega. Vi har oplevet mange gode og sjove ting sammen gennem årene, og han skal have stor, stor tak for at have valgt at bruge hele sit arbejdsliv hos Blue Water”, siger Kurt Skov.
Selv er Claus Bæk ikke i tvivl om en af de mest afgørende faktorer for, at han er blevet i samme firma i 50 år:
”Hvis det ikke var for Kurt Skov, var jeg ikke blevet så længe. Han har været – og er fortsat – en stor inspiration for mig og mange andre i Blue Water. Han har skabt en virksomhed med en unik kultur, og jeg har altid værdsat vores tætte samarbejde”, siger Claus Bæk.
Han forklarer, at Blue Water selvfølgelig har forandret sig meget fra de sad fire personer i det lille kontor: i dag er der over 2000 kolleger på flere end 70 kontorer rundt om i verden. Men det er lykkes at fastholde og styrke en kultur, hvor man tager ansvar for hinanden. Hvor man arbejder dedikeret sammen om at løse opgaverne. Hvor man har respekt for forskelligheder, interesserer sig for hinanden og griner sammen.
”Jeg har det godt, når jeg kommer ind på kontoret. Der er en positiv stemning. Jeg synes, alle gør en indsats for, at vi har en god arbejdsplads, hvor vi sætter en ære i at give kunderne den bedste service – også når det kræver en ekstra indsats”, siger Claus Bæk.
Engagement og passion
Blue Waters CEO, Søren N. Thomsen, glæder sig over jubilæet, selvom det er så specielt, at markeringen ikke er beskrevet i personalhåndbogen. Men der kommet styr på fejringen, som blandt andet omfatter en reception, der holdes i august.
”Det er en fornøjelse at arbejde sammen med Claus, der altid udviser enorm energi, engagement og passion for de ting, han laver. At vi nu skal fejre hans 50-års jubilæum, er ganske enestående, og stort, stort tillykke til Claus. Men også tillykke de tre øvrige kolleger, der kan fejre jubilæum 1. juli”, siger CEO Søren Nørgaard Thomsen.
Det er nemlig således, at datoen også markerer 40 års jubilæum til Thomas Jensen, Blue Water Esbjerg, 25 års jubilæum til Shahin Ismaylov, Blue Water Baku, samt 10 års jubilæum til Tarje Højgård Tilseth, Blue Water Bergen.
”Blue Water ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og har mulighed for at udvikle sig gennem karrieren. Derfor glæder det mig, hver gang, når vi fejrer jubilæer for en kollega, da det både er en aner-kendelse af medarbejderen og af os som arbejdsplads,” siger Søren Nørgaard Thomsen.
Privat er Claus gift med Rie, og de har sammen to børn: Karen og Peter samt to børnebørn Nicolaj og Mikkel. Claus Bæk, der selv var en meget habil håndboldspiller – er ofte at finde til Team Esbjerg og EfBs hjemmekampe. Ellers bruges fritid på familie, venner, sommerhus og golf.
Claus Bæks 50 år i Blue Water
1973-1975: Speditørelev, Esbjerg
1975-1976. Speditør, Manchester
1976-1981: Speditør I UK-trafik, Esbjerg
1981-1990: Chef for Blue Water Manchester
1990-2000: Key Account Manager, Esbjerg
2000: 2023: Chef for Udstilling, Solutions samt Key Account Manager, Esbjerg