Blue Water Canada: fra opkøb til markant vækst
Kontorerne i St Johns- og Halifax succes er et bevis på de lokale teams dedikation
Det er næsten 2,5 år siden, at Blue Water gik ind på det canadiske marked efter opkøbet af Freightway International, et lokalt Newfoundland-baseret speditionsfirma. I dag har Blue Water to kontorer i Canada: St. Johns, Newfoundland og Halifax, Nova Scotia - og virksomheden er i fuld gang med at etablere sig i andre områder af landet.
"Canada har været et område af stor interesse for Blue Water i mange år, og i slutningen af 2021 gjorde vi planen til virkelighed. At forbinde Canada til vores netværk i Nordatlanten var en nødvendighed," siger Rasmus Jakobsen, Head of Commercial Activities North Atlantic and Canada.
Blue Water er blevet godt modtaget i provinsen Newfoundland og Labrador og i Canada som helhed. "Vi blev budt hjerteligt velkommen. Det er på grund af vores kunders dedikation og engagement, at vi med stolthed kan sige, at vi langt har overgået alle eksportmål år efter år," siger Jakobsen.
Spredning af handel og åbning af nye markeder
Fokus i det første år var at introducere Blue Water i provinsen Newfoundland og Labrador og samtidig etablere og pleje relationer med eksisterende og potentielle kunder. Det lykkedes, og der var en markant vækst allerede i det første år.
Det andet år var året for den planlagte aggressive vækst forbundet med distribution og diversificering af varer. "Vi ønskede at vinde yderligere markedsandele på vores kernemarkeder og også at "sprede vores vinger", mens vi stadig fastholdt et stærkt fokus på køletransport," siger Megan Noseworthy, General Manager Blue Water Canada.
Historisk set bestod virksomheden næsten udelukkende af eksport af frosne fisk og skaldyr fra det atlantiske Canada til de europæiske og asiatiske markeder. "Selvom det stadig er en central del af forretningen i dag, har vi siden diversificeret på handelsruter i Canada, Nordamerika, Grønland, Latinamerika, Middelhavet, Mellemøsten, Afrika, Australien og mange andre destinationer verden over," tilføjer Noseworthy.