Air Greenland fornyer kontrakt om Aerospace Logistics

Blue Water er glade for at fortsætte det langsigtede samarbejde med Air Greenlands tekniske afdeling

Air Greenlands tekniske afdeling og Blue Water har fornyet deres fælles engagement og samarbejde efter et udbud. Kontrakten er fornyet indtil 2027 og er baseret på vores Aerospace Logistics-løsninger til Air Greenlands logistikbehov i forbindelse med flåden i Grønland.

Flåden består af 10 fly og 25 helikoptere, som alle tjener forskellige behov i Grønland, herunder SAR (Search and Rescue) og forsvarsopgaver.

"Vi besluttede at fortsætte samarbejdet efter et udbud, da Blue Water er i stand til at tilbyde os god service og konstant formår at optimere vores forsyningskædes omkostninger og effektivitet", siger Tina Chemnitz, Procurement Manager hos Air Greenland.

Lars Engelhardt fra Blue Water Aerospace Nordics besøgte for nylig Nuuk for at underskrive den nye toårige kontrakt med Tina Chemnitz, hvor de havde mulighed for at diskutere mulighederne for at optimere logistikløsningerne.

Jonas Andersen, Global Director Aerospace Logistics, uddyber: "Kontrakten viser vores ambition og tilgang til at være »best in town« på det nordiske og globale luftfartsmarked, da vores Aerospace Control Towers kender og forstår behovene hos flyselskaber og virksomheder som Air Greenland, der er en vigtig del af det grønlandske samfund. Derfor skal vi hele tiden forbedre og skabe skræddersyede logistikløsninger for at holde deres fly i luften". 

Grønland oplever i øjeblikket flere infrastrukturændringer med en international lufthavn i Nuuk i 2024 og nye internationale lufthavne i Ilulissat og Qaqortoq i de kommende år. Blue Water Greenland er også en del af forandringerne, hvor de for nylig har været med til at samarbejde med Air Greenland Cargo om det nye seafood-eventyr.