2000 tasker fremstillet af genanvendt lastbilspresenning
Blue Waters ansatte modtog alle en specialfremstillet taske i anledning af firmaets jubilæumsfejring
Planlægningen af Blue Waters 50-års jubilæum omfattede mange opgaver. En af disse var at vælge de rigtige gaver til de 2000 ansatte, som repræsenterer en bred mangfoldighed.
Ved fejringen modtog alle ansatte blandt andet en specialfremstillet Grünbag-computertaske. Hos Blue Water er vi i gang med at implementere flere forskellige løsninger for at mindske vores CO2-belastning. Taskerne fra Grünbag er udelukkende fremstillet af overskudsmateriale fra presenningsproduktion og matchede vores ønske om at forære vores ansatte en bæredygtig taske.
Blue Waters CEO Søren N. Thomsen udtaler: “Taskerne fra Grünbag passer perfekt ind i vores grønne ambitioner. Taskerne er lavet af genanvendte og bæredygtige materialer og er designet til at holde i flere årtier. Det er et vigtigt budskab at sende til vores ansatte, og desuden er vi glade for at kunne støtte et dansk firma”.
Vores grønne ambitioner er:
- at implementere grønnere logistikprincipper og arbejde tæt sammen med kunder, partnere og leverandører om at reducere klimaaftrykket
- at indgå bæredygtige partnerskaber med betydningsfulde aktører for at bidrage til agendaen for FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling
- at forpligte os til verdensmålene for bæredygtig udvikling – med særligt fokus på mål nummer 3, 12, 13, 16 understøttet af mål nummer 17